Stress terapi i Lyngby – få ro, overblik og balance igen
Tegn på stress
Stress kan vise sig på mange måder, blandt andet som:
-
konstant træthed eller uro
-
søvnproblemer
-
koncentrationsbesvær
-
hjertebanken eller spændinger i kroppen
-
irritabilitet eller følelsesmæssig afstand
Hvis stressen ikke bliver taget alvorligt, kan den udvikle sig og få større konsekvenser for både arbejdsliv og privatliv.
Hvordan kan stress terapi hjælpe?
I stress terapi arbejder vi med at skabe ro i nervesystemet og genopbygge kontakten til dine egne grænser. Sammen undersøger vi, hvad der har ført til stress, og hvordan du kan skabe mere balance og bæredygtighed i dit liv.
Terapien kan blandt andet hjælpe dig med at:
-
forstå dine stressreaktioner
-
reducere uro og indre pres
-
styrke din evne til at sige til og fra
-
finde tilbage til energi og overskud
Stress terapi hos Caminoterapi i Lyngby
Jeg er uddannet psykoterapeut og har erfaring med at arbejde med stressrelaterede problemstillinger. Mit fokus er at møde dig der, hvor du er, og skabe et forløb, der føles trygt, nænsomt og meningsfuldt.
Jeg tilbyder stress terapi i Lyngby og har klienter fra både Nordsjælland og København nord.
Book tid til stress terapi i Lyngby
Du er velkommen til at kontakte mig for en afklarende samtale, hvis du overvejer stress terapi. Sammen finder vi ud af, om jeg er den rette terapeut for dig.
Hvad forårsager stress?
Stress bygger sig langsomt op. Ofte over flere år. Det er som et badekar, der fyldes op, på et tidspunkt løber vandet ud over kanten. Hvor lang tid det tager, inden vandet løber over afhænger af, hvor mange haner der er åbne, og hvor stort trykket er.
Stress handler ikke kun om arbejde, men om den samlede belastning. Har du fx et arbejde, hvor du skal performe 100%, din dagligdag kræver også mange ressourcer, samtidig har du været gennem en skilsmisse, og i samme periode er en af dine forældre blevet så syge, at du bruger en masse ressourcer her også.
Kilder til stress kan være job, sygdom, ulykker, dødsfald, gamle barndomstraumer, skilsmisse, flytninger og brud m.v.
Kroppen og hjernen har brug for pauser, sker dette ikke akkumuleres belastningen. Kroppen begynder at sende signaler om, at du skal geare ned, men de overhøres.
Ofte er det personer udefra der reagerer, da du selv har så travlt med at overkomme alle de ting, du skal tage dig af, at du ikke kan overskue mere.
Når stresshormonerne gennem længere tid har indtaget og oversvømmet hjernen, svækkes vores logisk tænkende del. Dette faktum gør det svært at handle og tage beslutninger, hvilket er årsagen til, at du ikke får handlet på din stress i tide.
Hver fjerde dansker er mere stresset end tidligere, og hos Gjensidige har der været en stigning på 31% i antal sager med stress i forhold til 2021. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige samt skadetal for sundhedsforsikring.
På trods heraf oplever jeg stadig, at der er rigtig megen skam og tabu forbundet med stress. Jeg hører klienter sige, at de skammer sig over ikke at kunne yde det samme som de plejer, over at de må sygemelde sig, over at være ”svage”.
De ovenstående ting gør, at der ofte først kommer et stop meget sent henne i stressprocessen.
En ting er helt sikkert – stress skal tages alvorligt.
Fysiske symptomer
- Indre uro
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Mavesmerter
- Nedsat potens
- Vægttab eller -øgning
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk sygdom
Psykiske symptomer
- Ulyst
- Træthed
- Irritabilitet
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Angst
- Nedsat humoristisk sans
- Depression
Adfærdsmæssige symptomer
- Søvnløshed
- Uengagerethed
- Hyperventilation
- Aggressivitet
- Nedsat præstationsevne
- Ubeslutsomhed
- Øget brug af stimulanser
- Øget sygefravær
Kender du en som er ramt af stress, så hjælp vedkommende med at søge hjælp.
Arbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress opstår, når de krav der stilles opleves større, end man har ressourcer til at overskue eller magte.
Der kan være mange årsager til stress, udløst af arbejdsrelateret stress. Nogle eksempler kan være dårlig eller manglende ledelse, omstruktureringer, usikkerhed om ens jobsituation, mobning på arbejdspladsen, manglende definition af arbejdsopgaver/-område, for stort arbejdsload eller psykisk dårligt arbejdsmiljø.
Måske du keder dig, dine kompetencer udnyttes ikke i den jobfunktion, du bestrider, måske du har været i den samme stilling alt for længe og du ved, du skal videre, men det er svært at få taget beslutningen.
Tal viser, at der dagligligt er 35.000 danskere sygemeldt grundet dårligt arbejdsmiljø.
Stress kræver forandring
Hvis du forsætter med at gøre det samme, som du gør, vil du til stadighed akkumulere den overbelastning der har ramt dig.
Du finder åndehuller, hvor du lige får ladet lidt op, men så snart hverdagen starter igen, er du meget hurtigt flad igen.
Der må skabes forandringer i dit liv, der gør, at du fjerner nogle af de stressorer, der dagligt påvirker dig, for du kan få dit liv tilbage igen.
Jo hurtigere du søger hjælp, jo bedre er dine udsigter på såvel kort som lang sigt.