Psykoterapi og unge

Psykoterapi og unge

 

Halvdelen af alle unge oplever, at de mistrives, ifølge et nyt studie. Jeg oplever ligeledes flere og flere unge der kommer i terapi hos mig. Overordnet har de alle svært ved at finde vej i livet og i sig selv.

Mange af dem måler sig udad og har derfor svært ved overhovedet at mærke sig selv. Der er altid en der er smukkere, klogere, får bedre karakterer, flere likes på de sociale medier, har mere succes hos det modsatte køn osv. 

De henvender sig med udfordringer som:

  • Dårligt selvværd

  • Depression

  •  Ensomhed

  •  Angst

  •  Stress

  •  Perfektionisme

  •  Opgaven bliver aldrig færdig, den bliver aldrig god nok – 12 tals piger

  •   Jeg ved ikke hvem jeg selv er

  •   Jeg føler der er noget galt, men jeg kan ikke sætte ord på det

  •   Jeg har svært ved at sige nej

  •   Jeg har udfordringer i mit parforhold

  •    Hvad kan jeg tillade mig at spørge min partner om

  •   Udenpå ser det meget godt ud – inden i er der kaos

 

Ofte handler det rigtig meget om grænsesætning både for sig selv og for de andre. Hvis energien og fokus konstant vendes ud, er det svært at skabe kontakten til sig selv.

Det konstante krav om at være ”på” fjerner opmærksomheden, desuden har vore digitale medier en hypnotisk virkning der gør vi ikke mærker hvordan vi har det.

Jeg oplever de unge ofte er ensomme, forstået på den måde de går helt alene med deres udfordringer og problemer. Med en angst for at der er noget galt med dem.

De går rundt med konstante bekymringstanker eller oplever angst og stress. De beskriver ofte også en uro eller en viden om der er noget galt, men kan ikke sætte ord på hvad det er eller hvad det handler om. 

Stress, angst og depression er reaktionerne på disse langvarige belastninger. Skam er en medspiller der ofte også melder sig på banen. De taler ikke med nogen om, hvor dårligt de i virkeligheden har det.

Den stressbelastning det er konstant at ”skulle gemme sit virkelige jeg”. Ikke at kunne vise eller tale om alle de følelser de går rundt med, akkumulerer og skaber indre miljøer af mistrivsel. 

Den hyppigste årsag til angst jeg oplever hos mine klienter er, at de går på kompromis med deres identitet. Dette gælder såvel voksne som unge.

Når pleaseren, den der ikke får sagt fra, den søde pæne pige/dreng der retter ind konstant har været på dominerende længe nok, opstår der et indre tryk som eksempelvis kan udløse et angstanfald. Lavt selvværd, præstationsangst, ensomhed, selvbebrejdelser, stress og depression er bare nogle af de følgevirkninger der opleves.


Ved at styrke personens ”jeg”, lære at sætte grænser, mærke hvad vil og hvad vil jeg ikke, få redskaber til blandt andet at strukturere hverdagen, ikke ”at være på konstant”, få sat ”tid til mig” ind i kalenderen, opleves en større frihed. Selvtillid og selvværd styrkes og det indre pres aftager. 

De unge kan noget som jeg min generation ikke kunne i den alder. Når de arbejder med sig selv flytter de sig ret hurtigt på sporet igen. Igen og igen fascineres jeg af den evne de har til at kropsligt, spirituelt og energetisk at heale sig selv og tilegne sig nye kompetencer. Ofte skal der ikke så meget til. 4-5 gange her hos mig så er de faktisk godt på sporet igen.

Min opfordring som psykoterapeut til såvel voksne som unge er. Find en professionel der kan hjælpe. Ingen af vore unge mennesker skal gå rundt og mistrives.

MPF Psykoterapeut Bente Ghita Hansen
Caminoterapi.dk

Bente Ghita Hansen
Ved Smedebakken 10A, 1.th.
2800 Kgs. Lyngby
Rutevejledning

info@caninoterapi.dk

(+45) 26 818 678

Gå med

og få nyt fra Camino terapi , når jeg deler om kommende events, relevante artikler, solskinshistorier og meget mere.

Når du tilmelder dig får du en gratis afklarende samtale pr. telefon. 

Du kan skrive til mig via tilmeldingsboksen på kontaktsiden.

Glæder mig til at høre fra dig.

Læs min privatlivspolitik.

Intuit Mailchimp