EN SOLSKINS HISTORIE FRA CAMINO-VANDRINGEN 2015

På min caminovandring sidste år, møder jeg Kaj aus Berlin. Vi faldt hurtigt i snak, og det viste sig, at vi havde en masse fælles interesser, bl.a. psykologi. Vores møde varede kun et par dage, da Kajs ben var meget længere end mine, og hans tempo, dermed meget hurtigere end mit. Vi har dog holdt kontakten siden.

I år skulle vi begge ned og gå i Spanien igen. Forunderligt nok, kunne vi lige nå at mødes i Finisterre, også kaldet "verdens ende", inden vi tog hjem.
Kaj gik i år gået sammen med en fyr, han slog følgeskab med sidste år på Caminoen. Deres venskab affødte så endnu en vandring i år.
Vi har alle tre, en meget hyggelig og berigende aften som afslutning på dette års vandring.

Jeg tager hjem til mit herberg, fyldt med glæde over denne solskinshistorie.

Kajs ven Mark (dette er ikke hans rigtige navn) er X soldat og har af flere omgange været udstationeret i kampzoner. Efter sidste tur, har han fået diagnosen PTSD og er blevet tilkendt en pension som følge heraf. Han oplever de typiske symptomer i form af flashbacks, søvnløshed og angst.

Efter vandringen i 2014 forsvinder Marks flashbacks og hans angst, desuden får han for første gang i flere år en HEL nattesøvn. Og dem kommer der mange flere af.

Ifølge ham selv er det kombinationen af vandringen, naturen og alle Kajs "spørgsmål" der har forårsaget healingen.

Mark har fået sit liv tilbage igen.

På dette års vandring, har han besluttet at uddanne sig som terapeut. Han har fundet sit ”kald” til hjælpe andre soldater, der befinder sig i samme situation som han selv har været i.

Glæden og taknemmeligheden i hans øjne, da han fortæller denne historie, berører mig dybt.

De efterfølgende dage lever hans historie i mig, sammen med de enorme skridt på udviklings-vejen, mine kursister på Camino vandrings-kurset tog.

Mindful Camino Walking er et af de nye tiltag, som fødtes i mig efterfølgende. Naturen kan så meget – lad os komme tilbage til, hvor vi kommer fra.

logo_camino.svg

Bente Ghita Hansen
Ved Smedebakken 10A, 1.th.
2800 Kgs. Lyngby
Rutevejledning

info@caninoterapi.dk

(+45) 26 818 678

Gå med

og få nyt fra Camino terapi , når jeg deler om kommende events, relevante artikler, solskinshistorier og meget mere.

a journey of a thousand miles
begins with a single step

Tilmeld dig mit nyhedsbrev:

Læs min privatlivspolitik.